Vidste du, at du kan designe din helt egen BeneSit stol?
Vi ønsker at understøtte brugen af BeneSit stole i en lang række forskellige brugsscenarier og i miljøer med forskelligartet indretning. Derfor tilbyder vi specialdesignede BeneSit stole, hvor du kan vælge mellem 24 farver til både top- og bunddelen af stolen (se billederne).
Du kan se alle 24 farver her eller på billedet ovenfor.
Du kan bestille din specialdesignede BeneSit stol via dette link.
Specialdesignede stole har samme pris som standardstole og leveringstiden er op til ca. 8-12 uger.
En BeneSit stol i str. L brugt ved et højt køkkenbord
Mange mennesker vil nok mene, at den gode siddestilling kræver en god stol. Og det er vi som sådan ikke uenige i. Men det kræver mindst lige så meget et godt bord!
Ofte er vi, i BeneSit, i dialog med kunder, som ønsker at bruge BeneSit stolen i en arbejdssituation. Så spørger vi ind til, hvordan deres arbejdssetup er, da det er vigtigt for os at få et holistisk billede af, hvordan det ser ud, når de sidder og arbejder.
Gennem både vores samarbejde med en ergoterapeut, udsagn fra eksperter og fra egen erfaring har vi fundet ud af, at det er vigtigt for en god siddestilling, at man sidder højt, dvs. med kræene under hoftehøjde og dermed med en åben hofte.
For at opnå denne gode siddestilling vil mange opleve, at de gængse faste skrive- og spiseborde vil være for lave. Hæve-sænkebordet har bidraget med stor frihed i forhold til personlig indstilling og faktisk gjort det muligt for kontorfolk at vælge den rigtige stol til dem selv, fremfor at vælge den rigtige stol til bordet.
Vi anbefaler derfor altid at benytte sig af et hæve-sænkebord, men ved også at mange ikke har adgang til det i en hjemmearbejde-situation. I den forbindelse vil vi inspirere til at tænke lidt “ud af boksen” og hæve computeren op til ideel højde (eksempelvis ved brug af en tyk bog eller andet) for stadig at kunne vælge den stol, som passer perfekt til personhøjden.
Sundhedsstyrelsen har for nyligt udgivet en opdateret rapport om sygdomsbyrden i Danmark.
Den indeholder spændende resultater og har fokus på 15 udvalgte sygdomme, som vejer betydeligt i forhold til forekomst, indlæggelser, kontakter med hospitals- og praksissektoren, førtidspensioner, langvarig sygefravær, økonomiske konsekvenser osv. Desuden har de et vist forebyggelsespotentiale.
Især lænderyg- og nakkesmerter har en utrolig høj forekomst i Danmark. I Danmark lever over 1,6 mio. mennesker med lænderyg- og nakkesmerter i 2017. Det har selvfølgelig en stor indvirkning på vores trivsel og sundhed, men også store økonomiske konsekvenser for samfundet.
Samlet set er lænderyg- og nakkesmerter årsag til 25,5% af alle sygedage og udgør næsten 39.000 mio. kr. årligt i tabt produktion grundet fravær fra arbejdsmarkedet og tidlig død.
I BeneSit ønsker vi at hjælpe til at nedbringe disse tal gennem vores alternative kontorstol. BeneSit stolen styrker og aktiverer ryg- og mavemuskulatur samt er med til at skabe en sundere og mere rank siddestilling.