CategoriesDesign Hjemmekontor Rygsmerter

En holistisk tilgang og det revolutionerende bord

En BeneSit stol i str. L brugt ved et højt køkkenbord

Mange mennesker vil nok mene, at den gode siddestilling kræver en god stol. Og det er vi som sådan ikke uenige i. Men det kræver mindst lige så meget et godt bord!

Ofte er vi, i BeneSit, i dialog med kunder, som ønsker at bruge BeneSit stolen i en arbejdssituation. Så spørger vi ind til, hvordan deres arbejdssetup er, da det er vigtigt for os at få et holistisk billede af, hvordan det ser ud, når de sidder og arbejder. 

Gennem både vores samarbejde med en ergoterapeut, udsagn fra eksperter og fra egen erfaring har vi fundet ud af, at det er vigtigt for en god siddestilling, at man sidder højt, dvs. med kræene under hoftehøjde og dermed med en åben hofte.

For at opnå denne gode siddestilling vil mange opleve, at de gængse faste skrive- og spiseborde vil være for lave. Hæve-sænkebordet har bidraget med stor frihed i forhold til personlig indstilling og faktisk gjort det muligt for kontorfolk at vælge den rigtige stol til dem selv, fremfor at vælge den rigtige stol til bordet.

Vi anbefaler derfor altid at benytte sig af et hæve-sænkebord, men ved også at mange ikke har adgang til det i en hjemmearbejde-situation. I den forbindelse vil vi inspirere til at tænke lidt “ud af boksen” og hæve computeren op til ideel højde (eksempelvis ved brug af en tyk bog eller andet) for stadig at kunne vælge den stol, som passer perfekt til personhøjden.

Læs mere om BeneSit stolen og rygsmerter her.

CategoriesRygsmerter

Ny rapport fra Sundhedsstyrelsen

Billede fra Sundhedsstyrelses rapport

Sundhedsstyrelsen har for nyligt udgivet en opdateret rapport om sygdomsbyrden i Danmark.

Den indeholder spændende resultater og har fokus på 15 udvalgte sygdomme, som vejer betydeligt i forhold til forekomst, indlæggelser, kontakter med hospitals- og praksissektoren, førtidspensioner, langvarig sygefravær, økonomiske konsekvenser osv. Desuden har de et vist forebyggelsespotentiale.

Især lænderyg- og nakkesmerter har en utrolig høj forekomst i Danmark. I Danmark lever over 1,6 mio. mennesker med lænderyg- og nakkesmerter i 2017. Det har selvfølgelig en stor indvirkning på vores trivsel og sundhed, men også store økonomiske konsekvenser for samfundet.

Samlet set er lænderyg- og nakkesmerter årsag til 25,5% af alle sygedage og udgør næsten 39.000 mio. kr. årligt i tabt produktion grundet fravær fra arbejdsmarkedet og tidlig død. 

I BeneSit ønsker vi at hjælpe til at nedbringe disse tal gennem vores alternative kontorstol. BeneSit stolen styrker og aktiverer ryg- og mavemuskulatur samt er med til at skabe en sundere og mere rank siddestilling.

Læs mere om rygsmerter og BeneSit stolen her.

CategoriesHjemmekontor Indretning

Et kig ind i hjemmekontoret

Vi er så heldige at have fået et kig ind i en kundes hjem og hjemmekontor. Hun anvender både BeneSit stolen ved hjemmekontoret og som fritstående møbel. Billederne ovenfor viser, hvor fint stolen passer ind i hendes smukke hjem. 

Hun siger selv følgende om stolen:

Jeg har i mange år haft ondt i min ryg og lænd. Jeg har især en tendens til at “falde sammen” i øverste del af ryggen, når jeg sidder og arbejder. Det er blevet et fokuspunkt for mig! Og jeg har ENDELIG fundet en stol, som kan hjælpe mig.

Den bliver produceret i Danmark og samles i hånden af det familieejet firma BeneSit.

Stolens kerne er lavet i 100% genanvendeligt materiale, og stoffet er Oeko tex certificeret. Den er nem at flytte, da den har en praktisk læderhank.

Men det bedste er, at den er god for min ryg. Jeg kan mærke, at jeg retter ryggen, når jeg sidder på stolen. Og så gør det heller ikke noget, at den også fungerer som en skulptur i rummet, når den ikke er i brug.”

Vi elsker at få disse små indblik i vores kunders hverdag og hjem, og håber I gør det samme!
Se mere af kunden smukke hjem her og shop din egen BeneSit stol her.

CategoriesDesign Iværksætteri

Lancering af nyt og forbedret sæde

Her ses det forrige sæde til venstre (rød stol) og det nye sæde til højre (petrol stol)

I dag vil vi dele et lille kig “bag kulissen” og ind i vores produktion. Vi har nemlig arbejdet på videreudvikling af BeneSit stolens skumsæde og lancerer nu det nye og forbedrede sæde!

Det nye sæde…

💚 er formstøbt, hvilket minimerer spild

☁️ er lavet af skum af højeste kvalitet

⭐️ giver mere komfort

⬜️ har et mere strømlinet udseende

Vi henviser til vores instagram profil, hvor vi har delt en lille video, som viser det forrige og nye sæde på helt nært hold.

Vi glæder os til at høre jeres mening om det nye sæde!

CategoriesRygsmerter

Den korrekte arbejdsstilling er en myte!

Måske er en arbejdsstilling som denne ikke så slem endda? Så længe den varieres og suppleres med andre!

Vi er faldet over en spændende artikel fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø skrevet af Forskningschef Andreas Holtermann.

I artiklen afliver Andreas myten om, at der findes én korrekt arbejdsstilling foran skrivebordet. Han forklarer, at der bliver brugt alt for meget tid på at tale om den korrekte stilling og kropsholdning på arbejdspladsen.

Derimod bør der være mere fokus på at lytte til kroppens sensoriske system, som fortæller os, hvad vi har brug for. Og i den forbindelse skal arbejdsmiljøet tilrettelægges sådan, at vi kan handle efter de signaler, som kroppen sender.

Vi, i BeneSit, synes, at disse pointer er enormt interessante, da de gør op med mange af de dogmer, som findes omkring det gode arbejdsmiljø i dag. 

Vi mener, som Andreas, at det er ideelt, hvis der på arbejdspladsen er adgang til forskellige arbejdsstillinger – afslappet, aktiv, stående, siddende, varieret. Det er blandt andet derfor, vi aldrig anbefaler vores kunder at anvende BeneSit stolen hele arbejdsdagen. Vi opfordrer derimod til at bruge den som supplement til en anden kontorstol samtidig med at arbejdsstillingen ofte varieres.

Læs mere om BeneSit stolen og rygsmerter her.

Følger du faste “regler” for korrekt siddestilling eller lytter du til din krop?

CategoriesHjemmekontor Tips & Tricks

Tips til en bedre dag på hjemmekontoret

BeneSit stolen brugt på hjemmekontoret

Nogle mennesker elsker at have en hjemmearbejdsdag, men ikke alle. Er du én af dem som synes, at det er svært at nyde en arbejdsdag hjemmefra eller som måske er selvstændig og synes, at det er svært at skabe struktur i hverdagen?

Vi er blevet inspireret af denne artikel og vil dele vores variation af nogle af disse tips med jer herunder.

HUSK DIN KROP

På kontoret har vi ofte adgang til forskellige ergonomiske møbler – sandsynligvis et hæve-/sænkebord og måske en ergonomisk computermus. Ikke alle har denne luksus derhjemme, og derfor kan det godt kræve lidt kreativitet at indtænke gode siddestillinger.

Men det handler ikke nødvendigvis om at finde én perfekt siddestilling – måske snarere at finde mange forskellige stillinger, som man kan skifte mellem. Stå ved køkkenbordet, sid på en balancerende stol (såsom BeneSit stolen), sid på gulvet og læn dig tilbage i sofaen. Den bedste stilling er nemlig den næste!

UDNYT TRANSPORTTIDEN

En fordel ved at arbejde hjemmefra er, at du sparer transporttiden. Brug den i stedet på noget som kan skabe rammerne for en god arbejdsdag.

Eksempler på dette kan være at gå en tur, forbered en dejlig frokost, få ordnet noget husligt, så du kan slappe af efter arbejdstid eller læs en god bog.

SKAB ET SENSORISK MILJØ

Udforsk hvilke sensoriske elementer som giver dig overskud, gør dig effektiv og i godt humør.

Måske bliver du inspireret af sidde foran et vindue, så du kan kigge på himlen, træerne og menneskerne på gaden? Måske arbejder du bedst, når du hører musik eller har “white noise” lyde i baggrunden? Måske holder du din hjerne i gang hvis du samtidig bevæger din krop (f.eks.ved brug af BeneSit stolen) eller måske forbinder du en dejlig og effektiv arbejdsdag med en god friskbrygget kop kaffe?

Ville du prøve nogle af disse tips for at skabe en bedre hjemmearbejdsdag?

CategoriesDesign

Retænkning af den måde, vi sidder på

BeneSit retænker hvad en “stol” er og hvordan vi sidder

Hvis man adspurgte en stor gruppe mennesker, hvordan de ville definere “en stol”, ville svaret sandsynligvis være noget i retning af “noget, man kan sidde på, og som har fire ben”.

Vi har en klar association knyttet til ordet “stol”, og derfor er det meget forståeligt, når folk skal bruge et øjeblik på at regne ud, at BeneSit også er en stol – på trods af at den ikke har fire ben.

Et eksempel på en person, der også er retænker den måde, vi sidder på, er Niels Diffrient. Vi er blevet inspireret af hans TED Talk, hvor han deler sin historie om, hvordan han udviklede en ny kontorstol baseret på et fundamentalt datasæt – nemlig menneskekroppen. 

Han forklarer, hvordan stolen skal gøre så meget for kontorfolk som menneskeligt og mekanisk muligt, og at der ikke skal være behov for en 20-siders lang manual. Han siger, at “… det eneste, de ikke har brug for, er en stol, der forstyrrer deres hovedårsag til at sidde der”.

Disse pointer passer perfekt ind i BeneSits vision af en god kontorstol. Men når vi udtrykker, at stolen skal gøre så meget som muligt for kontorfolk, mener vi det nok på en anden måde end Niels Diffrient.

I stedet for at støtte personen fra top til tå og dermed hjælpe personen med at undgå at aktivere kroppen, ønsker vi netop, at stolen skal understøtte en aktiv måde at sidde på. Vi mener, i det lange løb, at det er mere nyttigt for kontorfolk at blive hjulpet i at inkorporere små bevægelser i deres siddestilling end at “fjerne” bevægelsen og aktiviteten i deres siddestilling.

Du kan læse mere om principperne bag BeneSit stolen her.

Hvad er dine tanker? Skal kontorstole “fjerne” bevægelse eller opfordre til bevægelse?

CategoriesDesign Rygsmerter

Design af børnemøbler

school furniture

Når vi taler om indretning af arbejdsrum, siddestillinger og rygsmerter er det ofte med henblik på voksne og arbejdsmarkedet. Men faktisk bruger børn også meget af deres tid på at sidde ned.

I dag vil vi gerne dele nogle inspirerende punkter fra artiklen “Children’s behaviour and the design of school furniture” af Knight & Noyes. De forklarer, at møbler bruges i stor udstrækning i børnealderen, som altså er en vigtig periode af menneskets fysiske udvikling. Et studie viser endda, at børn i alderen 13-16 år sad ned i 78,7 % af den tid de brugte i klasseværelset.

Dette illustrerer vigtigheden af godt designede skolemøbler. Det kræver, at vi overvejer de opgaver, som børnene udfører i skolen, for at kunne identificere de funktioner, som møblerne skal besidde. 

Skolemøbler skal understøtte børnenes opgaver

I artiklen forklares det, hvordan skolemøbler bør understøtte de to vigtigste opgaver, som skolebørn udfører, nemlig at lytte til læreren og skrive/tegne ved deres bord. Desuden skal møblerne sikre, at børnene bliver på ét sted (for ikke at distrahere de andre elever), og de skal understøtte indlæringen gennem en komfortabel og stressfri arbejdsplads. 

Knight & Noyes forklarer, at det er almindeligt accepteret, at skolemøbler bør være udformet således, at børnene kan bevæge sig, mens de sidder ned. De præsenterer dette som et paradoks, da de netop har fastslået, at skolemøbler også skal sikre, at børnene bliver på samme sted.

Vi finder dette “paradoks” meget interessant og mener, at det er præcis det, vi forsøger at løse med BeneSit stolen. Vi er enige i, at skolemøbler skal minimere distraktion af de andre elever samt muliggøre bevægelse, men vi er ikke enige i, at det ene udelukker det andet. 

BeneSit stolen skaber en arbejdsplads, der – gennem små bevægelser – får barnet til at koncentrere sig i længere tid og dermed også minimerer distraktionen fra andre børn. “At blive på samme sted” og “bevægelse” skal ikke ses som et paradoks, men snarere som to elementer, der eksisterer side om side, og som skaber grundlaget for gode børnemøbler.

Vores BeneSit stol i størrelsen Small er primært udviklet til børn, der har brug for større bevægelsesfrihed, når de sidder ned. Du kan læse mere om BeneSit stolen her.

CategoriesDesign

Funktionalitet og æstetik i produktudvikling

BeneSit stolen i størrelse Small

I BeneSit taler vi ofte om funktionalitet og æstetik. Det er nemlig en vigtigt prioritet for os, at netop de to elementer går op i en højere enhed i vores produkt.

Ifølge denne artikel udgivet af Cambridge University Press handler funktionalitet om et produkts ydeevne, mens æstetik handler om et produkts visuelle og ergonomiske tiltrækningskraft.

Efter vores mening er det svært – hvis ikke umuligt – at skabe et vellykket produkt, hvor kun én af de elementer er til stede. De må altså sameksistere for både at imødekomme brugerens praktiske og visuelle behov.

BeneSit stolen er udviklet med funktionalitet som udgangspunkt og gennem den simple konstruktion og de få udvalgte materialer skabes æstetikken. Vi mener, at de to elementer understøtter hinanden og på den måde skaber et bedre produkt samlet set.

Hvilke rolle tænker du, at funktionalitet og æstetik spiller i udviklingen af et produkt?

Du kan læse mere om BeneSit stolen her.

CategoriesHjemmekontor

Besøg hos en BeneSit kunde

Her ses kundens BeneSit stol ved køkkenbordet

I dag vil vi dele en lille fortælling fra et besøg hos en BeneSit kunde. Vi synes, at det er meget inspirerende at lære hvordan vores kunder bruger BeneSit stolen, og hvordan de skaber sig en aktiv hverdag på trods af et stillesiddende arbejde.

Denne kunde har et stort fokus på netop at holde sig aktiv i løbet af dagen. Som udgangspunkt modarbejder hans stillesiddende arbejde ønsket om en legende og aktiv hverdag, men han har udviklet fire arbejdsstillinger eller “strategier” for alligevel at opretholde en sund og stærk krop. Kunden arbejder som lærer, og valget af “strategi” afhænger af typen af arbejde, han skal lave.

Kunden anvender sin spinningcykel, når han mest skal lytte. Cyklen er skubbet ind under hæve/sænkebordet på hjemmekontoret, så den nemt kan tages i brug. 

Den almindelige kontorstol kommer i brug, når han har elever til eksamen. Det hjælper til at skabe en rolig og professionel situation.

BeneSit stolen kommer i brug, når kunden sidder ved computeren og udfører arbejde, samt hvis han har møder med kolleger. I disse situationer veksles der ligeledes med en stående arbejdsstilling.

Kunden forklarer, at han er glad for at have BeneSit stolen i hverdagen på hjemmekontoret og bruger den sågar også i køkkenet, når arbejdsdagen er færdig (som det ses på billedet).

Vi håber, at I synes, det var spændende at høre om denne kundes hverdag og måske endda har fået inspiration til, hvordan I selv kan skabe en mere aktiv hverdag. 

Husk at vi indtil på søndag kører vores vinter udsalg, hvor du kan spare 1000 kr. på udvalgte BeneSit stole.