CategoriesRygsmerter Tips & Tricks

Bevægelse som gavner krop og kreativitet

rygsmerter
Stillesiddende arbejde kan være årsag til rygsmerter, hvis man ikke får inkorporeret bevægelse i arbejdsdagen

Studier viser, at blot en lille smule bevægelse i løbet af arbejdsdagen har en stor gavnlig effekt. Det gælder både, når det handler om at undgå livsstilssygdomme såsom hjerte-/karsygdomme, men også smerter i skulder, ryg og nakke.

Der kan være mange årsager, som gør, at man ikke lige får inkorporeret bevægelse i arbejdsdagen. Derfor opfordrer vi til at tænke over, hvordan bevægelse kan indtænkes på en måde, som ikke “hæmmer” udførelsen af arbejdet. Måske kan det endda forbedre kvaliteten af arbejdet, understøtte kreativiteten og booste energien? 

Her er nogle idéer til at bringe bevægelse ind i arbejdsdagen.

  • Planlæg et internt møde med en kollega som en “walk and talk”. Ofte kan det give nye idéer og perspektiver, hvis man ser andet end møderummets fire vægge, mens man taler.
  • Brug hæve/sænkebordet til at variere din siddestilling. Stå op og sid ned – gerne på forskellige stole.
  • Afslut frokostpausen med en gåtur rundt om bygningen. Det giver både frisk luft og er godt for fordøjelsen.
  • Brug BeneSit stolen til at træne din ryg, mens du sidder. Den rundede bund gør, at du holder dig i bevægelse, selvom bevægelserne måske knapt nok er synlige. Læs mere her
  • Få gået lidt ekstra skridt ved at bruge et toilet, som ligger lidt længere væk.
  • Lav et par strækøvelser mens du venter ved kaffemaskinen. Et par rul med nakken eller hovedet gør også en forskel. 

Hvordan inkorporerer du bevægelse i din arbejdsdag på en måde, som også gavner selve udførelsen af arbejdet?