CategoriesHjemmekontor Rygsmerter

Ideel indstilling af bordhøjde

Illustration af korrekt indstillet bord

Vi har på det seneste fået spørgsmål omkring, hvordan man finder frem til den ideelle bordhøjde. En af spørgsmålene kom fra en kunde, som netop havde købt en BeneSit stol og derfor gerne ville indstille sit bord korrekt når vedkommende bruger sin BeneSit stol.

Arbejdstilsynet råder til, at bordet indstilles således, at hænderne er omkring albuehøjde. Desuden kan vi henvise til denne video, hvor fysioterapeut Pernille Andersen deler sine anbefalinger til at finde den korrekte bordhøjde. Hun forklarer, at bordet skal indstilles således, at der ikke er luft under underarmene, når man bruger tastatur eller mus. Armene skal være støttet af bordet, og det skal føles afslappet i skulderne.

Det kan være forskelligt fra person til person, hvordan man skal indstille sit bord og derfor kan vi ikke komme med nogle specifikke mål. Følg gerne punkterne herunder og kontakt os endelig, hvis I har spørgsmål. Du kan læse mere omkring BeneSit stolen og rygsmerter her.

Opsummering:

  • Hænderne skal være omkring albuehøjde
  • Der må ikke være luft under underarmene
  • Armene skal være støttet af bordet
  • Det skal føles afslappet i skulderne

Var du klar over hvordan du indstiller dit bord ideelt?