Hvis man adspurgte en stor gruppe mennesker, hvordan de ville definere “en stol”, ville svaret sandsynligvis være noget i retning af “noget, man kan sidde på, og som har fire ben”.

Vi har en klar association knyttet til ordet “stol”, og derfor er det meget forståeligt, når folk skal bruge et øjeblik på at regne ud, at BeneSit også er en stol – på trods af at den ikke har fire ben.

Et eksempel på en person, der også er retænker den måde, vi sidder på, er Niels Diffrient. Vi er blevet inspireret af hans TED Talk, hvor han deler sin historie om, hvordan han udviklede en ny kontorstol baseret på et fundamentalt datasæt – nemlig menneskekroppen. 

Han forklarer, hvordan stolen skal gøre så meget for kontorfolk som menneskeligt og mekanisk muligt, og at der ikke skal være behov for en 20-siders lang manual. Han siger, at “… det eneste, de ikke har brug for, er en stol, der forstyrrer deres hovedårsag til at sidde der”.

Disse pointer passer perfekt ind i BeneSits vision af en god kontorstol. Men når vi udtrykker, at stolen skal gøre så meget som muligt for kontorfolk, mener vi det nok på en anden måde end Niels Diffrient.

I stedet for at støtte personen fra top til tå og dermed hjælpe personen med at undgå at aktivere kroppen, ønsker vi netop, at stolen skal understøtte en aktiv måde at sidde på. Vi mener, i det lange løb, at det er mere nyttigt for kontorfolk at blive hjulpet i at inkorporere små bevægelser i deres siddestilling end at “fjerne” bevægelsen og aktiviteten i deres siddestilling.

Du kan læse mere om principperne bag BeneSit stolen her.

Hvad er dine tanker? Skal kontorstole “fjerne” bevægelse eller opfordre til bevægelse?