Nogle mennesker elsker at have en hjemmearbejdsdag, men ikke alle. Er du én af dem som synes, at det er svært at nyde en arbejdsdag hjemmefra eller som måske er selvstændig og synes, at det er svært at skabe struktur i hverdagen?
Vi er blevet inspireret af denne artikel og vil dele vores variation af nogle af disse tips med jer herunder.
HUSK DIN KROP
På kontoret har vi ofte adgang til forskellige ergonomiske møbler – sandsynligvis et hæve-/sænkebord og måske en ergonomisk computermus. Ikke alle har denne luksus derhjemme, og derfor kan det godt kræve lidt kreativitet at indtænke gode siddestillinger.
Men det handler ikke nødvendigvis om at finde én perfekt siddestilling – måske snarere at finde mange forskellige stillinger, som man kan skifte mellem. Stå ved køkkenbordet, sid på en balancerende stol (såsom BeneSit stolen), sid på gulvet og læn dig tilbage i sofaen. Den bedste stilling er nemlig den næste!
UDNYT TRANSPORTTIDEN
En fordel ved at arbejde hjemmefra er, at du sparer transporttiden. Brug den i stedet på noget som kan skabe rammerne for en god arbejdsdag.
Eksempler på dette kan være at gå en tur, forbered en dejlig frokost, få ordnet noget husligt, så du kan slappe af efter arbejdstid eller læs en god bog.
SKAB ET SENSORISK MILJØ
Udforsk hvilke sensoriske elementer som giver dig overskud, gør dig effektiv og i godt humør.
Måske bliver du inspireret af sidde foran et vindue, så du kan kigge på himlen, træerne og menneskerne på gaden? Måske arbejder du bedst, når du hører musik eller har “white noise” lyde i baggrunden? Måske holder du din hjerne i gang hvis du samtidig bevæger din krop (f.eks.ved brug af BeneSit stolen) eller måske forbinder du en dejlig og effektiv arbejdsdag med en god friskbrygget kop kaffe?
Ville du prøve nogle af disse tips for at skabe en bedre hjemmearbejdsdag?