I kølvandet på sidste uges blog indlæg om trends inden for hybrid arbejde og hjemmearbejde vil vi i denne uge dykke ned i principperne omkring “resimercial” design.
Ordet “resimercial” er en sammentrækning af “residencial” og “commercial” og Work Design Magazine forudser, at dette koncept i stigende grad kommer til at påvirke den måde, vi designer kontorlandskaber og arbejdspladser fremadrettet.
Som Work Design Magazine beskriver her, går konceptet “resimercial design” ud på, at inkorporere den hjemlige komfort i vores arbejdsmiljøer. Formålet med dette er at gøre arbejdspladsen til et mere behageligt sted, hvilket er en afgørende faktor for medarbejdertrivsel og -sundhed. Mennesker bliver i stigende grad centrum for virksomheders værdi – derfor er det vigtigt, at arbejdspladsen både psykisk og fysisk understøtter sine medarbejdere.
Helt konkret kan “resimercial design” indtænkes ved at bruge hjemlige artefakter såsom lamper og gulvtæpper, tilføje multi-sensoriske elementer såsom planter, musik og dufte eller ved at indtænke fleksible måder at arbejde på. Fleksibilitet på arbejdspladsen kan eksempelvis udfoldes ved at have fleksible møderum og tilbyde medarbejdere alternative siddemøbler.
Læs mere om vores specialdesignede BeneSit stole, som er ideelle til eksempelvis virksomheder, der ønsker at skabe mere fleksible arbejdsmiljøer og som vil skabe større fokus på medarbejdernes trivsel.
Hvilke konkrete tiltag kunne du forestille dig at implementere i din virksomhed for at skabe en mere hjemlig atmosfære?